Før du må komme ud at køre på gaden, skal du starte på en godkendt manøvrebane, her skal du lave forskellige øvelser, som loven foreskriver.

Du skal lære at bruge kobling, gear og de andre instrumenter, som er vigtige at kende, for at kunne betjene bilen rigtigt. Du skal ligeledes lave en masse manøvrer såsom at standse og sætte i gang, lave 8 taller, køre slalom forlæns og baglæns, køre forlæns og baglæns i bås, lave parallelparkering, 3 punkts vending og lære at skifte gear.

Du skal ikke være verdensmester før du kommer ud på gaden, men alligevel så god, at det er sikkert for dig at færdes i trafikken sammen med de andre trafikkanter.